Der har været spa- og kursteder i Sverige i omkring 300 år. I slutningen af 1800-tallet blev det meget populært at tage på spa ophold i Sverige, da overklassen velfartede til kilder der skulle indeholde velgørende vand. Især hysteriske kvinder skulle have haft godt af det magiske vand (Et gammelt ordsprog siger jo at man skal kurere hysteriske kvinder med slag og koldt vand!). Man kan kun gætte på om overklassen havde en stor overvægt af hysteriske kvinder:) Efter sigende slap en svensk konge af med en ondsindet og langvarig migræne, efter at have drukket vand fra den kendte kilde Loka Brunn, hvilket naturligvis var med til at gøre det hele endnu mere populært.
Spa i Sverige byder på det hele
Spa dækker over 4 centrale elementer: Bevægelse, hvilke kost og berøring. I Sverige er især bevægelse i højsædet, da mange af spa stederne ligger midt ude i den flotte og betagende svenske natur. Svenskerne ligger stor vægt på at et spa ophold byder på luksus og afslapning, som modvægt til den ellers hektiske hverdag. Et spa ophold i det svenske kan byde på meget mere end spa behandlingen: Tag langt nordpå og oplev den magiske midnatssol og nordlyset, kom helt ned i gear i en af de små og hyggelige sydsvenske byer, eller vælg et luksus spa ophold i en af de flotte svenske storbyer. Spa, kurophold, wellness – uanset hvad man kalder det – så byder Sverige på hygge, luksus og selvforkælelse, der gør at du kan komme helskindet igennem den lange og mørke vinter i Danmark.
Pga. den lavere svenske krone, er spa billigere i Sverige end i Danmark. Man kan få mere luksus for de samme penge, og dette har naturligvis gjort Sverige til en yndet destination for danskere på jagt efter afslapning og wellness.
Populære svenske spa steder
Mulighederne er mange. Skal det være et luksuriøst, traditionelt spahotel langt ude på landet er Loka Brunn, Varbergs Kurort, eller Lunds Brunn nogle af de meget populære steder. Skal det være storbyophold tiltrækker Sturebadet i Stockholm eller Hagabadet i Göteborgs mange gæster. Nyd godt af den svenske spa- og kurtradition – oplev wellness og luksus på svensk.
Jeg har aldrig være på et spaophold i Sverige, men det ser da helt klart ud som om, at det er noget, der skal overvejes, nu hvor det begynder at blive køligere. Tak for rådene.